Kristians ser klog ud

Velkommen hos familien Pahus

Dette site fortæller lidt om mig og nogle af de andre i familien med det mærkelige efternavn

Kristian Pahus, Græsvangen 5, DK-7120 Vejle Ø
Tlf. 88 71 65 67 / Mobil 61 78 65 67 / * Send mail *

  Forside   Læs om mig   Mine artikler   På ferie med Pahus   Familien   Diverse  

Selma i ALV

Følg kortet - så har vi kaffen klar...

Vis stort kort


Hvor er det nu, vi bor?

I november 2009 flyttede vi fra Hjallerup i Vendsyssel til Bredballe, som er den del af Vejle, der ligger nord for fjorden og øst for motorvejen (sådan i store træk).

Billedet er taget i januar 2010 ved vores nye hus.

Kristian er journalist og ansat på Vejle Amts Folkeblad som redaktionssekretær / layouter / superbruger af avissystemet CCI. Jeg er dermed tilbage på min gamle arbejdsplads efter vores to-årige exil i Nordjylland. Jeg blev i sin tid uddannet som journalist netop på VAF, som avisen hedder i daglig tale.

Helle arbejder for DanskOase, en folkekirkelig organisation, der arbejder for fornyelse og udrustning af kirker og kristne. DanskOase har hovedkontor i Odder. Helle er teolog og ordineret præst.

Indtil november 2007 boede vi i Grejs ved Vejle. Vi havde boet i Vejle, lige siden vi blev gift i 1995. I 2007 tog vi det store skridt at flytte til Nordjylland, fordi Helle fik præstejob nordenfjords. Kristian arbejdede for NORDJYSKE Medier i Hobro i 17 måneder, men kunne ikke få fast job. Så efter to år valgte vi at søge sydpå igen. Vi er tilbage i vante omgivelser og omgivet af gamle venner - men måtte desværre flytte fra de gode, nye venner, vi fik i Nordjylland.

Vi har fire dejlige børn; Thea, Morten, Selma og Laura.

  • © Copyright
    Kristian Pahus
    2009